En guide om ÅNDERÆTSBESKYTTELSE
Forstå risikoen
Ren luft er absolut nødvendig både for dit nuværende og fremtidige gode helbred. Dit firma er måske ikke altid i stand til at afskaffe åndedrætsfarerne, og du vil være nødt til at bære et åndedrætsværn for at beskytte dit helbred. Mange af disse forureninger er usynlige, og det er absolut nødvendigt for dit eget velbefindende, at du anvender det værn ordentligt, du har fået udleveret.
Former for åndedrætsfarer
- PARTIKLER
Partikler er faste eller flydende stoffer, som findes i luften. De allerfarligste er så små, at du ikke kan se dem. De kan forårsage helbredsproblemer i løbet af kortere eller længere tid ved at beskadige lungerne eller ved at blive optaget i blodet. Partikler findes i: STØV som dannes, når et fast stof nedbrydes ved knusning, mejsling eller slibning. TÅGE består af flydende partikler, som f.eks. skyldes sprøjtning; RØG er f.eks. sammensat af små metalpartikler, som opstår ved smeltning eller andet arbejde ved høje temperaturer.
- GASSER OG DAMPE
Gasser og dampe er luftforurenende stoffer, som giver indtryk af at være luft og nemt blander sig hermed. De kan forårsage helbredsproblemer, som strækker sig fra let irritation til alvorlige sygdomme af kortere eller længere varighed. Når der er tale om store koncentrationer, kan de medføre døden, især hvis de fortrænger ilten og forårsager kvælning. GASSER spredes frit og hurtigt ved stuetemperatur. De forekommer i forbindelse med mange kemiske omdannelsesprocesser. DAMPE opstår, når stoffer fordamper på samme måde som ved vandfordampning. De forekommer f.eks. ved rensning, maling og opløsning.
- ILTMANGEL
Iltmangel forekommer, når procentdelen af ilt i luften falder ned under de normale 21%. Dette kan forekomme i lukkede rum, hvor lufttilførslen ikke er i stand til at opretholde det nødvendige iltniveau, eller det kan skyldes ild, kemiske reaktioner eller at andre gasarter forskubber ilten.
- EKSTREME TEMPERATURER
Ekstreme temperaturer kan skade åndedrætsvejene. De kan forekomme ved arbejde med smelteovne eller fryseprocesser.
|
 |
Farer for åndedrætsvejene
Jo mere du ved om de luftforureninger, som kan være en fare for dine lunger og dit åndedrætssystem, jo bedre kan du beskytte dig på jobbet. Bare fordi luften ser ren ud, betyder det ikke, at der ikke er nogen fare. Mange luftforureninger er usynlige, så de ser ud som ren luft. Hvis du forstår faren, kan du bedre beskytte dig mod den.
STØV, RØG OG TÅGE
- STØV dannes når et fast stof nedbrydes, f.eks. ved slibning eller formaling. Jo mindre støvkorn, jo længere tid svæver de i luften og jo større er sandsynligheden for, at du indånder dem.
- RØG forekommer f.eks. når et metal smeltes, fordamper og hurtig nedkøles. Dette fremkalder små partikler som svæver i luften.
- TÅGE er sammensat af bittesmå flydende dråber, som oftest skyldes sprøjtning. Forskellige former for tåge er ofte en kombination af forskellige farlige stoffer.
|
|
GASSER OG DAMPE
- GASSER er stoffer som bliver luftbårne ved stuetemperatur. Gasser kan flytte sig langt og hurtigt, uopdaget, fra deres kilde. Det er normalt for dem at være luftformige ved stuetemperatur.
- DAMPE er den gasagtige form af stoffer, som normalt er væskeformige (af og til faste stoffer) ved stuetemperatur. De dannes efterhånden som disse stoffer fordamper, f.eks. når du kommer et opløsningsmiddel på den klud for at tørre en overflade af.
|
 |
|
 |
|
Ren, frisk luft
Ren frisk luft består normalt af 21 % ilt, 78 % kvælstof og 1 % andre luftarter. Når du slapper af, indånder du ca. 10 liter luft pr. minut. Når du arbejder eller motionerer, vil forbruget stige til 30-40 liter i minuttet eller måske endnu mere.
ILTMANGEL
- ILTMANGEL kan forekomme i mere eller mindre lukkede områder. Iltmangel kan skyldes en kemisk reaktion, brand eller en luftart som fortrænger (eller forskubber) ilten.
|
|
EKSTREME TEMPERATURER
- EKSTREM VARM LUFT kan være en risiko, afhængig af temperaturen eller længden af det tidsrum du udsættes for den.
- EKSTREM KOLD LUFT kan også være en fare, afhængig af temperaturen ellen længden af det tidsrum du udsættes for den.
|
 |
|
 |
|
|